Oversigt over Alverdens Hønseracer

Hønseraketten.dk er en oversigt over hønseracer med illustrationer, beskrivelser og facts om en lang række forskellige hønseracer. Oversigten er indelt i kategorier der gør det nemt at sammenligne de forskellige racer. Flere beskrivelser tilføjes lejlighedsvis.

Et godt liv

Hønseraketten.dk går ind for at så mange som muligt af de æg og kyllinger vi spiser i Danmark kommer fra dyr der har haft et godt liv. Når man ser på hvordan produktionen af fødevarer foregår i dag, er det ikke svært at se hvordan man selv kan gøre det bare lidt bedre.

Faktisk kan de fleste med bare en lille smule jord være med til at gøre en forskel. Et lille hønsehold fylder ikke meget, kræver minimalt med arbejde i det daglige og er endda en god forretning fordi hønsene omdanner madrester og køkkenaffald til æg og gødning til haven.

Der findes flere hundrede forskellige hønseracer med hver deres særlige egenskaber og udseende. Hønseraketten arbejder for at udbrede kendskabet til mangfoldigheden af hønseracer i Danmark.

GemGem