Åsbohøne

Åsbohøne

Oprindelse

En lille nøjsom landhøne fra det nordlige Skåne og Småland i Sverige. I gamle dage var den almindelig blandt husmænd på egnen, men blev op igennem 1900-tallet udkonkurreret af moderne hønseracer og hybridhøns. Oprindelige Åsbohøns fra byerne Esborrarp og Linneröd har dannet grundlag for nutidens Åsbohøns.

Særlige egenskaber

Åsbohønen er en lille landhønserace der hørte til på de fattigste gårde i Sydsverige. Den er eminent til at skaffe sig selv føde hvis den går frit og søger gerne højt op for at sove, i sikkerhed for rovdyr.

Igennem det svenske genbanksprojekt for husdyrlandracer findes idag 175 registrerede opdrættere af Åsbohøns med tilsammen godt 2000 høns og haner.

Modsat i avlen med moderne hønseracer søger man hos denne og andre svenske landhønseracer stor variation indenfor racen. Udseendet er underordnet en række andre vigtige træk som gode forældreegenskaber, god flokadfærd, en rimelig æg- og kødproduktion samt at holde en mindstevægt.

Rugning

God og stabil rugehøne og kyllingefører.

Farver

Meget varierende i farve fra vildfarvede, hvedefarvede, blålige, sorte til hvidplettede.

 

Type: tung

Vægt høne: 1 – 1,5 kg

Vægt hane: 1,5 – 2,0 kg

Æg: ca 50 gram, hvide

Antal æg om året: ca 150

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *