Hedemorahøne

Hedemorahøns

Oprindelse

En gammel landhønserace fra Hedemoraegnen i Dalarna i Sverige der igen er blevet populær. Da man i 1970’erne blev opmærksom på at Hedemorahønsene var tæt på at forsvinde nåede man heldigvis at redde en sidste rest af fugle der ikke var blevet krydset med andre racer.

Hedemorahønsene har en meget tyk og tæt fjerdragt der tyder på lang tids tilpasning til et køligt klima. Før i tiden meget brugt som bryllupsgave blandt egnens folk.

Særlige egenskaber

En race der har et roligt gemyt og er nem at gøre håndtam. Fjerdragten hos Hedemorahønen er karakteristisk ved at ved at være dunet og fyldig. En del Hedemorahøns har endda en endnu mere løs fjerdragt der minder om Silkehønens, hvor fjerene mangler de bittesmå kroge der normalt holder fjerstrålerne sammen.

Modsat i avlen med moderne hønseracer søger man hos denne og andre svenske landhønseracer stor variation indenfor racen. Udseendet er underordnet en række andre vigtige træk som gode forældreegenskaber, god flokadfærd, en rimelig æg- og kødproduktion samt at holde en mindstevægt.

Rugning

Som andre landhønseracer en stabil ruger og god kyllingefører.

Farver

Meget varierende. Sort, blå, grå og hvid grundfarve ofte med indslag af andre farver på hals og sadel. En del fugle også vild- eller hvedefarvede.

Type: tung

Vægt høne: 1,5 – 2,0 kg

Vægt hane: 2,0 – 2,5 kg

Æg: ca 50-55 gram, lyst brunlige

Antal æg om året: ca 150

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.