Indisk kamphøne (Cornish)

Indiske kamphøns

Oprindelse

Kendes også under navnet Cornish. En engelsk hønserace udviklet med udgangspunkt i asiatiske kamphønsetyper som Malay og Asil. Stammer fra Cornwall i Sydengland hvor den kom frem i starten af 1800-tallet.

Særlige egenskaber

Cornishracen blev oprindelig udviklet til hanekampe, men viste sig at være mere velegnet til krydsning med andre kødfulde hønseracer for at få særligt store og hurtigtvoksende kyllinger. Det er en meget kraftigt bygget hønserace med et bistert udseende men dog med en omgængelig natur. Dens kyllinger er sene om at udvikle fjerdragten og også de voksne kan være lidt sarte på grund af de hårde, dårligt isolerende fjer der kendetegner kamphønseracerne.

De kyllinger der opdrættes i slagteindustrien idag er langt hen ad vejen baseret på hvide cornishkyllinger krydset med andre hønseracer. Der er dog stor forskel på racehøns-cornish og nutidens slagteindustrikyllinger.

Rugning

Ruger nu og da.

 

Farver

Sort fasanbrun

Hvid fasanbrun

 

Type: tung

Vægt høne: 2,0 – 3,0 kg

Vægt hane: 3,5 – 4,0 kg

Æg: ca 55 gram, lysebrune

Antal æg om året: ca 160-180

 

Findes også som dværghøne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.