Italiener

 

Italiener

Oprindelse

Kommer oprindelig fra Italien. Herfra blev den i 1828 ført til USA hvor den med tiden blev forædlet henimod den race man kender i dag. På engelsk kaldes racen Leghorn hvilket er det engelske navn for den toscanske havneby Livorno hvorfra udskibningen i sin tid skete. Den blev hurtigt populær i ægproduktionen og kom fra USA til England og videre til blandt andet Tyskland, Danmark og tilbage til Italien omkring 1860’erne. De næste hundrede år indtil 1960’erne hvor man opfandt hybridhønsene, var Italieneren af vital betydning for ægbranchen verden over.

 

Særlige egenskaber

Italieneren er en rendyrket æglægger. Der er ingen grund til at holde den for kødets skyld. Men både hanen og hønen er virkelig elegante og flotte fugle at kigge på der desuden er ret hårdføre. Italieneren er ret livlig og er i stand til at flyve så den kræver både god plads og overdækning af hønsegården hvis man vil have styr på den. Man skal være opmærksom på at ikke alle linier lægger lige mange æg da nogen har været holdt med henblik på udstilling.

 

Rugning

Kan kun undtagelsesvis finde på at ruge.

 

Farver

Hvid

Brun

Gul

Sort

Blå

Lysebrun

Mørkebrun

Tværstribet

Gulvinget

Sølvhalset

Rødsadlet

Agerhønefarvet

Gøgespættet

Blå/rød

Lavendelfarvet

Hvid sort/columbia

Gul columbia

 

Type: let

Vægt høne: ca 1,75 – 2,5 kg

Vægt hane: ca 2,2 – 3,0 kg

Æg: ca 56 – 62 gram, hvide

Antal æg om året: ca 220 – 240

 

Findes også som dværghøne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.