Projekt Open Front hønsehus

Jeg er i gang med et eksperiment. Faktisk behøver jeg måske ikke at kalde det et eksperiment, for selv om jeg ikke rigtig kender det fra hønsehold i Danmark, så er det noget de har arbejdet med i USA og Canada i mindst hundrede år.

Jeg kalder det for ”projekt open front” og navnet taler næsten for sig selv, et hønsehus med hele den ene side åben ud til den friske luft så man nærmest får et miks mellem hønsehus og hønsegård.

“Projekt open front”

Ideen til ”projekt open front” fik jeg lidt tilfældigt fordi nogen af mine høns, fire dværg-wyandotter, på eget initiativ droppede det store hønsehus og i stedet begyndte at sove om natten i et forfaldent gammelt kaninbur der stod i et hjørne af den store hønsegård. Jeg tænkte nåh skidt, og lod dem sove i det lille utætte hus. Til trods for at lågen i kaninburet kun består af trådnet så blæst, regn og sne kan stå ind i hovedet på hønsene når vintervejret rusker, ja, så var wyandotterne de eneste af mine høns der fortsatte med at lægge æg det meste af vinteren igennem. Og altså helt uden kunstigt lys som jeg nogen gange har brugt til at kompensere for de korte dage. Jeg ved godt at wyandotter med deres lillebitte rosenkam og tykke fjerdragt netop er fremavlet til at kunne modstå de hårde vintre i det nordlige USA. Men mine Sussex, som også går for at være habile vinterlæggere, fik i deres trækfrie store hønsehus hurtigt baghjul af wyandotterne.

Det gamle kaninbur som dværgwyandotterne inddrog til sovekammer. I mellemtiden havde det i nogle år været i brug som skrukhus til rugehøner der havde behov for lidt fred og ro.

Der er mange faktorer der spiller ind på hvor mange æg man kan høste efterår og vinter. Hvilken hønserace man har, antallet af lyse timer pr døgn, fjerfældning osv. spiller alt sammen ind. Og skal man lave et rigtigt forsøg bør man selvfølgelig have en kontrolgruppe og alt muligt. Det gider jeg ikke i denne omgang. Det bliver bare et lille forsøg hvor jeg ser om hønsene i virkeligheden ikke har ligeså godt eller måske bedre af frisk luft og lys end af at sidde og kukkelure inde i et trækfrit men indelukket hønsehus om natten. Bortset fra det har jeg jo flere hønsehuse af den klassiske lukkede slags med tilhørende hønsegård at sammenligne med, men det er bare nogen andre hønseracer der bor der. Nu har jeg sat fire små fine blandingshøns der forhåbentlig har arvet deres mors anlæg for tyrkisgrønne æg, ind i mit ”open-front” hønsehus og så er planen at holde godt øje med i deres helbredstilstand vinteren over. Bliver det for hardcore har jeg en er plan B og det er kort og godt at dække den åbne front til med gennemsigtige termoplader. Men lad os nu se, foreløbig nyder jeg at sidde og lade mig underholde af hønnikerne i min open front hønsegård og vente spændt på deres første tyrkisgrønne æg.

Projekt open front har tag af ufarvede trapezplader og er kalket indvendigt for at gøre det så lyst som muligt samt for at forebygge utøj.

Der er indgang fra siden hvor også en udvendig redekasse er monteret.

Fronten er ligesom bunden rovdyrsikret med kraftig volierenet og vender mod nord. De hvidkalkede vægge og det transparente tag sørger for maksimalt lys samtidig med at hønsene altid kan finde skygge.

Fortsættelse følger…

 

Litteratur:

Fresh-Air Poultry Houses,The Classic Guide to Open-Front Chicken Coops for Healthier Poultry

af Prince T. Woods, Udgivet 1924, Genudgivet 2008 på Norton Creek Press

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *