Rhode Island Red (RIR)

Rhode island red (RIR)

Oprindelse

Stammer fra staterne Rhode Island og Massachusetts på USA’s østkyst hvor den har opnået den ærefulde titel af ”Statsfugl” i Rhode Island. Den har arvet en del træk fra den gamle asiatiske race Malay, blandt andet den mørkerøde farve, den kraftfulde bygning og de relativt hårde fjer. Inden racen blev stabiliseret i løbet af sidste halvdel af 1800-tallet kunne man finde individer både med roset- og enkeltkam. Den førstnævnte type stammer fra Malayen. Enkeltkammen stammer fra nogen af de andre forfædre og -mødre til RIR. Faktisk kan man i dag se dén udstoppede Malay-hane som regnes for den mest prominente forfader til Rhode island red på Smithsonian Institution, USA’s nationale museum, så det er en race amerikanerne med rette er stolte af.

 

Særlige egenskaber

Rhode Island Red er en virkelig god æglægger af brune æg. Men det er også en fin slagtehøne. Den vokser hurtigt til, men kræver lidt ekstra varme da fjerene vokser lidt sent ud. Den er rolig og nøjsom og er meget velegnet hvis man kun har begrænset plads til rådighed. En af de mest populære hønseracer gennem tiden både i Danmark og andre steder. Man skal være opmærksom på at ikke alle linier lægger lige mange æg da nogen har været holdt med henblik på udstilling. Findes kun i én farve.

 

Rugning

Ruger ikke eller sjældent.

 

Farver

Rød

 

Type: tung

Vægt høne: ca 2,5 kg

Vægt hane: ca 3,25 kg

Æg: ca 62 gram, brune

Antal æg om året: ca 240

 

Findes også som dværghøne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.