Hvornår begynder mine høns at lægge æg?

Der sker en utrolig hurtig forvandling i en kyllings liv fra æg til voksen høne. Fra den kluntet kæmper sig ud af sin trygge æggeskal til den er blevet kønsmoden og selv lægger sit eget første æg går der bare 4-5-6 måneder! Det kan være svært at huske længden af de forskellige perioder i kyllingers første måneder, så her er lidt hjælp til at få de grundlæggende milepæle på plads.

Bemærk dog at der også er andre ting der spiller ind. Hvornår en kylling er varmefri afhænger både af hønserace, foder og temperaturen udenfor og mange høns begynder først at lægge æg med forårets komme selvom de når hønnike-alderen i efterårs- eller vintermånederne.

Tidslinie fra æg til voksen høne.

Få styr på begreberne:

Æg

Høns lægger æg uanset om de går sammen med en hane eller ej. Et befrugtet æg kan ved rugning blive til en kylling på 21 dage. Temperaturen skal holdes konstant på ca 37,5 grader.

Daggammel kylling

Første 12-48 timer – ideelle til transport da kyllinger har “madpakke” med fra ægget og ikke behøver hverken væske eller føde det første døgns tid. Også den alder millioner af hanekyllinger har når de bliver gasset ihjel på industrirugerier.

Slagtekylling – almindelig

5 uger gammel, 34-37 dage gammel

Varmefri kylling

Kan klare sig uden varme fra hønen eller varmelampe el.lign. Omkring 6 ugers alderen, men afhænger meget af hønserace, foderets fedtindhold, årstid mv. Nogen hønseracer f.eks Sussex sætter hurtigt fjer mens andre er længere tid om det. Det er vigtigt at temperaturen hos kyllingerne gradvis sænkes over perioden så de ikke får et “kuldechok”.

Slagtekylling – økologisk

9 uger gammel, 63 dage

Kapun

Kastreret hane. Kastreres omkring 12-ugers alderen for at få kødet til at smage bedre. Kendes mest fra tidligere tider.

Hønnike

Den alder hvor æglægningen begynder. Normalt i ca 18- 26 ugers alderen. Nogen racer er noget længere tid om at begynde, ligesom årstiden (dagslængden, temperaturen, fødeudbudet mv.) også kan have stor betydning for hvornår æglægningen begynder.

Høne

Voksen høne der er begyndt at lægge æg. Fra ca 18-20 ugers alderen og frem. Høns kan blive op 10- 15 år gamle, men lægger flest æg de første par år. Æggene bliver dog ofte lidt større med alderen.

Hane

Voksen kønsmoden hane fra ca 18-20 ugers alderen og frem

Skrukhøne

Voksen høne der holder pause i æglægningen for at ruge på æg. Nogen hønseracer bliver ofte skruk (1-3 gange årligt) mens andre sjældent bliver det. Gode rugehøns kan også ruge andre fugles æg ud. For eksempel æg fra ænder, gæs, perlehøns, fasaner mv.

Kyllingefører eller hønemoder

Høne der fører en flok kyllinger. En god kyllingefører vil forsvare kyllingerne med næb og klør. Lære dem, når de er helt små, at spise. Og når de bliver lidt større at sove på pind mv. Når kyllingerne når en vis alder, vil hønen begynde at distancere sig fra dem indtil de er helt frigjorte.

Suppehøne

Betegner en ældre høne (gerne et par år gammel) der slagtes fordi den efterhånden lægger for få æg. Køddet fra voksne høns er sejt og er bedst brugt sammen med resten af skroget til at koge fond på til suppe eller lignende. Dette er dog også en glimrende måde at anvende hønsegårdens “grå guld” på, hvis man ellers nænner det 😉

Æg om vinteren – hvordan?

Wyandotten er en af de hønseracer der er kendt for at lægge æg i den mørke vintertid.

Lad det være sagt med det samme. For rigtig mange er der én primær grund til at holde høns. Æggene, selvfølgelig. Friske, endnu lune æg direkte fra redekasserne. Med æggeblommer så orange og velsmagende at man næsten ikke kan få nok.

Og så kan det gå i stå. Ikke fra den ene dag til den anden, men sådan at man pludselig ikke længere rundhåndet kan forære en bakke friske æg til naboen eller kollegerne hver anden dag. Der er kun lige æg nok til eget forbrug. Og så, en dag, slet ingen æg. Efterårets og vinterens korte dage har sat ægproduktionen på standby og dermed igangsat fældningen hos de voksne høns. Ærgrelsen ved at skulle købe de kedelige og voldsomt dyre æg i butikkerne, når man har en hel flok høns på kost, er næsten ubærlig.

Heldigvis kan man gøre noget ved begge ”problemer”. Jeg skriver problemer i gåseøjne fordi det jo er naturlige forhold, fældningen og vinterens korte dage. Fældningen vil jeg komme ind på ved en senere lejlighed. Her skal det handle om manglen på dagslys og hvad man gør ved det.

 

Løsningen er selvfølgelig at justere dagslængden hos hønsene ad kunstig vej. Og det er egentlig ganske overkommeligt fordi der ikke skal så meget lys til. Det er nemlig selve antallet af lyse timer der tæller og ikke hvor meget lys. Det det kræver er først og fremmest adgang til strøm i nærheden af hønsehuset. Dernæst en timer der kan tænde for strømmen tidligt om morgenen, og til sidst en lampe der passer til formålet (Jeg bruger selv en udendørs timer købt i Fakta og en skotlampe fra Jem & Fix til ialt ca 50 kr). Hvor stærk lyskilden skal være afhænger af de enkelte forhold. Er væggene i hønsehuset lyse og kan reflektere noget af lyset, og er arealet begrænset, bør hvad der svarer til en gammeldags 15 watts glødepære være nok.

Udendørs timer og skotlampe. Ialt ca 50 kt.

For hønsene er det vigtigt at de, når mørket falder på, i ro og mag kan finde op på deres pladser på siddepindene (Jeg forudsætter her at man har et vindue i hønsehuset), det kan de ikke hvis lyset slukkes pludselig. Det bedste er derfor at forlænge dagen ved at få hønsene tidligt ”ud af fjerene” så at sige. Man indstiller timeren til at tænde lyset en gang ved firetiden om natten. Det giver et samlet antal lyse timer på omkring tolv timer når dagene er kortest omkring nytår. Har man, som tidligere nævnt, et vindue i hønsehuset kan man indstille timeren til at slukke for lampen når der op ad morgenen eller formiddagen er dagslys nok. Så enkelt er det egentligt.

 

Når det er sagt, så vil jeg med det samme tilføje at det jo er helt legalt at have det standpunkt at høns skal have lov til at følge årstidernes gang, med hvad der dermed følger af op- og nedgange i æglægningen. Her har det stor betydning hvilke høns man holder. Nogle racer, for eksempel Wyandotten, er kendt for at blive ved med at lægge æg ud på vinteren, dog ikke samme mængder som i sommerhalvåret. Konsekvensen heraf bliver at man ikke altid har egne æg til rådighed i køkkenet i måske flere måneder om året, og evt må supplere med de kedelige æg fra butikkerne. Her er det op til den enkeltes temperament at vælge.

Hvorfor lægger mine høns ingen æg?

Undrer du dig over hvorfor dine høns pludselig er holdt op med at lægge æg eller bare ikke lægger så mange som de plejer? Med mindre de er syge eller er hårdt angrebet af utøj er forklaringen højst sandsynligt denne: de skifter fjer. Her i sensommeren og efteråret fælder de voksne høns deres fjer og dun for at være godt klædt på til den kolde periode. Alle de gamle slidte fjer skal udskiftes og det koster så meget energi hos hønsene at de stopper helt eller delvis med at lægge æg i en periode.

Der er meget forskel på hvor mange fjer den enkelte høne skifter ad gangen. Nogle høns taber nærmest det hele på en gang. Med blege kamme og halvt lukkede øjne kan de ligne noget der virkelig er løgn. Andre høns taber kun få fjer ad gangen fordelt over kroppen og man opdager måske dårligt at de er i gang med deres fjerskifte.

Denne høne er i begyndende fældning. Tegn på fældning er:

A) “Rodet” hale. Fældning ses tydeligst hvor de største fjer sidder eller burde sidde, nemlig omkring halen.

B) Forskel i farve. Blandningen mellem gamle fjer, manglende fjer og nye fjer giver et spættet udseende.

C) Der ligger pludselig mange fjer på gulvet i hønsehuset. Udenfor i hønsegården blæser de gerne sammen på steder med læ.

 

Kan jeg gøre noget ved det? Selve fældningen er en naturlig ting der som sagt sikrer at hønsenes slidte fjerdragt skiftes ud med en ny en gang om året. I industrien er man afhængig af at kunne styre fældningen så ikke alle høns fælder på samme tid og dermed holder op med at levere æg. Dette gøres ved at sulte hønsene i en periode hvorved fældningen går i gang. Det siger sig selv at dette er en noget hårdhændet metode jeg ikke vil anbefale at eksperimentere med.

 

Tre gode råd til at hjælpe høns igennem en fældning er:

 

  • Lidt ekstra protein i foderet. En god foderblanding der indeholder f.eks. solsikkefrø, soyabønner eller ærter kan hjælpe hønsene med de ting de skal bruge til at danne nye fjer. Fed fisk og æg er også rigt på protein. Husk ekstra protein kun er et tilskud til den normale kost. For stor andel af protein i kosten kan føre til diare hos de i forvejen svækkede høns!

 

  • Undgå at stresse hønsene i fjerskifteperioden. Høns er i høj grad vanedyr. Vent med at flytte dyrene til nye omgivelser før de er færdige med at fælde. Nye høns i flokken forstyrrer hakkeordenen og er derfor krævende for hønsene, så vent også med det til de er på toppen igen.

 

  • Pas på træk og fugt. Normalt kan høns sagtens klare lave temperaturer og frost, men når mange af fjerene mangler, bliver de ekstra følsomme over for træk, fugt og kulde. Hønsehuset behøver ikke være isoleret, men sørg for at det er tæt forneden og samtidig godt ventileret i toppen så fugt og amoniakdampe fra hønsenes afføring kan slippe ud den vej, uden at det trækker nedefra.