Toppet Hollænder

Toppet hollænder

Oprindelse

En race der som navnet indikerer stammer fra Holland. Man kender dog til eksistensen af toppede høns helt tilbage til 1500-tallet fra blandt andet Polen og Italien og hvordan typen mere præcist er opstået står hen i det uvisse. Man ved imidlertid med sikkerhed at opdrættere har holdt og avlet racerene eksemplarer af den klassiske sorte variant med hvid top samt flere andre farvetyper siden starten af 1800-tallet.

Særlige egenskaber

Den Toppede hollænder hører i høj grad til prydhønsene, selvom den kan lægge pænt med æg. Den er en rigtig hyggelig høne der især har mange fans hos børn. Den finder sig i at blive taget op og kælet med og fjertoppen der spærrer noget for dens syn, giver det indtryk at den lever lidt i sin egen verden. Toppede hønseracer kræver særlige forhold hvad angår regn og fugt. Hovedfjerene bliver hurtigt snavsede og klasker sammen hvis ikke dyrene holdes under overdækning og på et altid rent og tørt underlag.

 

Rugning

Gode rugere kan findes inden for denne race. Men mange individer har ikke bevaret evnen.

 

Farver

Hvid med hvid top

Sort med hvid top

Sort/hvidplettet med hvid top

 

Som dværghøne findes desuden farverne:

Blå med hvid top

Blå med blå top

Hvid med sort top

Sort med sort top

Blårandet

Gøgespættet

Blå/hvidplettet med hvid top

Gul med hvid top

Sort/hvidplettet

Blårandet med hvid top

Gøgespættet med hvid top

Rød med hvid top

Khaki

Chokoladefarvet med hvid top

Krøllet

 

Type: Let prydrace

Vægt høne: 1,5 kg

Vægt hane: 2 kg

Æg: Ca 47 gram, hvide

Antal æg om året: ca 150

 

Findes også som dværghøne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.